Kontakt data til MFF

Kontakt personer for udtalelser i MFF regi.

Formand for MFF: John Tange
Tlf. 40 45 66 48 / Email: formand@mff-dk.dk

Nyt initiativ skal give færre mc-ulykker

Kørelærere, mc-forhandlere og køretekniske anlæg går sammen for at forbedre sikkerheden for danske motorcyklister.

Motorcykel Forhandler Foreningen (MFF), Dansk Kørelærer-Union (DKU) og Foreningen af Køretekniske Anlæg i Danmark (KTADK) har siden begyndelsen af 2016 arbejdet med udviklingen af et nyt initiativ, som skal forbedre motorcyklisters sikkerhed. På 28 af landets køretekniske anlæg kan man fra april for blot 495 kr. gennemføre det køretekniske grundkursus “Sikkerpå2Hjul”, der skærper motorcyklistens færdigheder i en farlig situation.

Sikkerheden for motorcyklister udfordres dagligt af uopmærksomme bilister. Derfor er sikkerhed for motorcyklisten i høj grad motorcyklistens eget ansvar og netop derfor er køretekniske færdigheder vigtige at have med sig.

Hos MFF, DKU og KTADK er man enige om, at mange motorcykeluheld kan undgås, hvis motorcyklisten får mulighed for at dygtiggøre sig under sikre og betryggende forhold. Det er også vigtigt, at den køretekniske træning er let tilgængeligt og findes tæt på, hvor motorcyklisterne bor. ”Sikkerpå2hjul” iværksættes derfor som en national kampagne målrettet sikkerheden for motorcyklister over hele landet. Undersøgelser viser nemlig, at erfarne motorcyklister laver færre fejl under kørslen, samtidig med at de sjældent overvurderer egne evner og oftest har fuld kontrol over motorcyklen.

Der bliver flere og flere motorcyklister

Salget af nye motorcykler er siden 2013 steget med næsten 90 procent. Og bestanden af indregistrerede motorcykler er nu tæt på 155.000 enheder. Og med flere motorcykler på vejene kan der statistisk set ske flere uheld.

· Vi ved, at størsteparten af uheld (ca. 80-90%) skyldes menneskelige fejl

· Vi ved, at risikoen for et færdselsuheld er særlig stor for den mindre rutinerede motorcyklist

· Vi ved, at den uerfarne motorcyklist ofte er tilbøjelig til at overvurdere egne evner

“Mange af de ca. 250 uheld med personskade, der hvert år involverer danske motorcyklister, kunne måske have været forhindret, og det er dem, vi i samarbejde med DKU og KTADK har fokus på. Uheld hvor manglende træning kan have været medvirkende årsag,” siger John Tange, formand for Motorcykel Forhandler Foreningen fortsætter:

“Desværre ser vi i statistikkerne også uheld, der ikke kan forhindres. F.eks. uheld som følge af brugstyveri af motorcykler, eller hvor føreren ikke har kørekort til motorcykel. Nogle af disse ender desværre også fatalt,” siger MFF-formanden.

Ingen er mere interesseret i sikkerhed for motorcyklister end de tre organisationer:

Dansk Kørelærer-Union har en stor interesse for vedvarende at medvirke til en forbedring af færdselssikkerheden i Danmark, således at Færdselssikkerhedskommissionens målsætning opnås,” siger René Arnt, Landsformand for Dansk Kørelærer-Union.

“Derfor har Dansk Kørelærer-Union ikke kun interesse i selve køreuddannelserne, men også efteruddannelse af trafikanterne. Dansk Kørelærer-Union deler Motorcykel Forhandler Foreningens opfattelse af, at især motorcyklister kan have stor glæde, af at deltage på efteruddannelseskurser. Vi indgår derfor meget gerne i projektet ”Sikkerpå2hjul” og har en stor forventning om, at det vil være medvirkende til at forbedre færdselssikkerheden for landets motorcyklister,” slutter René Arnt.

“KTADK deltager i samarbejdet med MFF og DKU, fordi vi tror på, at samarbejde er vejen ind i en mere trafiksikker fremtid,” siger Michael Lønbæk, der er formand for foreningen af køretekniske anlæg i Danmark.

“Vi mener, at trafiksikkerhed bør indøves i simulerede omgivelser, som giver gode muligheder for indsigt og træning under trygge forhold. Trafikken er en pædagogisk rigtig dårlig læremester, idet man kun sjældent får en ekstra chance, når det bliver kritisk og derfor måske går galt. På vores baner i simulerede omgivelser, er der gode muligheder for at træne og indøve de reflekser, der er nødvendige i kritiske trafiksituationer. Samtidig er der rigtig gode muligheder for at opnå den nødvendige indsigt i, hvordan man undgår at bringe sig selv i de farlige situationer.” 

“På den baggrund har vi åbnet alle vore baner i hele Danmark for projekt ”Sikkerpå2hjul”, som handler om efteruddannelse af de 2-hjulede trafikanter, og vi ser derigennem frem til – i samarbejde med MFF og DKU – at kunne forbedre sikkerheden for motorcyklisterne.

“Motorcykel Forhandler Foreningen har i en lang årrække aktivt beskæftiget sig med sikkerhed for motorcyklisterne. Direkte ved at tage initiativ til oplysningskampagner, indirekte ved at påvirke producenter til at fremstille produkter, der kan højne sikkerheden for motorcyklisterne,” siger John Tange.

“Vi er naturligvis glade for, at danskerne i stort tal har taget motorcyklerne til sig, men vi er også beviste om, at der statistisk set også kan opstå flere uheld imellem de bløde og hårde trafikanter. En uhelds-situation som motorcyklisten altid er den tabende part i. Derfor er det meget glædeligt, at både DKU og KTADK har ønsket at medvirke til at få dette projekt etableret – ikke bare til gavn for motorcyklisternes sikkerhed, men i høj grad også for den samlede trafiksikkerhed,” slutter John Tange, formand for Motorcykel Forhandler Foreningen.

Kontakt for kommentar:

DKU – René Arnt e-mail ra@dku.dk tlf. 40844542

KTADK – Michael Lønbæk e-mail michael@ktadk.dk  tlf. 40747722

MFF – John Tange e-mail formand@mff-dk.dk  tlf. 36160866

Se mere på www.sikkerpå2hjul.dk


Der bliver flere og flere motorcykler på vejene i Danmark.

Flere og flere dansker har taget motorcyklen til sig som transportmiddel.

Rigtig mange benytter den som primær transportmåde i forår/sommer/efterårsperioden, men parkerer den, grundet føret og udetemperaturen, i vinterperioden.

Af samme årsag vil uheld meget sjældent ses i vinterperioden, men altid være knyttet til sommerperioden.

Uagtet den store tilvækst i bestand af motorcykler,viser skadesudviklingen heldigvis den stik modsatte kurve.

MFF tillægger oplysningskampagner samt revideringen af køreuddannelsen til motorcykel og ikke mindst de mange køretekniske efteruddannelses kurser der udbydes over hele landet, stor betydning for at udviklingen af, at personskader ikke har fulgt med udviklingen i køretøjsbestanden.

Personskade type har undergået en forandring.

Vi ser i dag en utrolig stor bevidsthed omkring værdien af sikker påklædning blandt langt de fleste motorcyklister. Dette har fået gruppen svært tilskadekomne ned i antal, men af samme årsag har sikkerhedsbeklædningen så fået lettere tilskadekomne kurven til at stige lidt.

Samlet er der tale om et fald.

Siden 2008 er uheld med personskade faldet med 34,5% uagtet at bestanden af motorcykler er vokset med 13,1 % i samme periode, eller forklaret således, at der i 2008 var 0,002681 personskade pr.motorcykel, men at det i 2015 er reduceret til 0,001551 pr. motorcykel.

MFF ønsker at højne sikkerheden for motorcyklister, uanset alder, og arbejder aktivt for, at dette sker i et tæt samarbejde med de øvrige aktører med relation til motorcykler og deres anvendelse.

MFF gør sig ingen illusion om, at det ikke er ufarligt at bevæge sig rund i trafikken, hvis man er uopmærksom, uanset om det er til fods eller ved hjælp af et køretøj.

Vi er helt bevist om, at der er nogle trafikanter på motorcykel, på samme måde som ved biler, vi aldrig vil formå at kunne påvirke,  men det skal ikke afholde os fra at have et klart ønske om, at forhindre så mange motorcykel skader som det overhovedet er muligt.

Dette mål kan, efter vores opfattelse, kun opnås igennem holdningsbearbejdning.

Holdningsbearbejdning i øjenhøjde, som det sker i forbindelse med kontakten med den enkelte motorcyklist, når vi møder ham eller hende i butikkerne, i klubberne, på de køretekniske anlæg og ikke mindst når kørekortet erhverves hos kørelærerne.

Af samme årsag har vi sat os sammen med DKU (Dansk Kørelærer Union) for i samarbejde med dem, at understøtte efteruddannelse mulighederne på de 29 lokale køretekniske anlæg der findes overalt i landet.

Orientering om de nye tiltag vil blive publiceret eftersom de udrulles.

Motorcyklister ligger på et betydeligt højere niveau når det handler om bestået praktiske køreprøver, sammenlignet med bilister viser ny undersøgelse fortaget af MFF.

Vi arbejder aktivt for at forbedre sikkerheden for motorcyklister, udtaler John Tange, formand for Motorcykel Forhandler Foreningen, for selv om de nye tal viser, at motorcyklisterne består prøverne betydeligt bedre end bilisterne er der stadig plads til forbedring, både for motorcyklisterne såvel som vores medtrafikanter –bilisterne.

Det er ikke et ”surt” opstød til bilisterne understreger John Tange, formand for Motorcykel Forhandler Foreningen, for vi er helt bevist om at:

– Din sikkerhed på motorcyklen er dit eget ansvar, men også at bilister kan hjælpe med til at øge færdselssikkerheden, hvis de er opmærksomme på, at der også er motorcyklister i trafikken,  https://www.facebook.com/Se-Os-Nu-kommer-vi-524686914256364/  

men kan alligevel ikke helt slippe tanken om, at den store dumpeprocent på bilsiden, måske alligevel kan have, bare en lille bitte smule, indflydelse på uheldsstatistikken for motorcyklisterne.

Derfor hilser vi også Sikker Trafiks kampagne https://www.sikkertrafik.dk/raad-og-viden/i-bil/tag-koerekort#eFlrkTmcBbW3rQU8.97 meget velkommen, siger John Tange som håber, at netop et sådanne tiltag kan være med til at løfte kørekort uddannelsen til et højere niveau til gavn for den generelle trafiksikkerhed, herunder også medvirke til at uheld imellem bil og motorcykel forhåbentlig kan mindskes yderlige via opstramning på uddannelserne.

Nye kørekortregler 19 jan.2013 MFF høringssvar 26.07.2012

TV optagelse: link

billeder der kan benyttes med angivelse af kilde www.mctv.dk

traktor      Mercedes og MC  Lastbil og mc   kørerlærer

Spørgsmål til ministeren:

spørgsmål 98  spørgsmål 362  spørgsmål 363


Kørekortbekendtgørelsen BEK
nr 12 af 10/01/2013 gældende fra 18.01.2013

BEK nr 292 af 15/03/2013
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse nr.12 af 10/01/2013