Hvad er op og ned i al den støj om vejsidesyn?

Der har været alt for meget mystik om denne lovgivning – som har skabt helt unødig bekymring i motorcykelkredse.

Motorcykel Forhandler Foreningen (MFF) satte sig for, allerede i foråret 2022 som optakt til den nye sæsson, at afholde møde med de relevante myndigheder om dette tema: Vejsidesyn af Motorcykler. Færdselsstyrelsen kunne af personalegrunde desværre ikke efterkomme ønsket på det tidspunkt, men endelig d. 17 august 2022 blev det muligt.

Artiklen – der kan downloades i sin helhed her – blev til da MFF inviterede redaktøren af Bike/powered by Motorrad med til et møde afholdt af MFF i samarbejde med Færdselsstyrelsen og Politi. Formålet var, at gøre os alle klogere på de udfordringer politikeren havde lagt ned i lovgivningen.

Sagt med det samme: Det er en udfordring for alle.

Derfor har vi et ønske om, at gøre hele dette område af lovgivningen transparant for alle, i et sprog der er til at forstå, og med den sikkerhed i samarbejdet med myndighederne, at de har læst korrektur på det hele. Derfor er det vigtig viden og IKKE ligegyldig info.

Du er som sagt rigtig hjertelig velkommen til at downloade artiklen (helt gratis) herfra og velkommen til at dele med dem du kender. Vil du hellere have en trykt version så kan du henten den hos din nærmeste MFF forhandler som du finder her https://mff-dk.dk/

PS: Et lignende møde blev afholdt i Vejle d. 6. september 2022 – med samme tema og med de tilsvarende myndigheder fra Jylland og her var MCTC inviteret med.