Uheld på motorcykler med personskade falder, på trods af, at væksten af motorcykler stiger
Uheld på motorcykler med personskade falder, på trods af, at væksten af motorcykler er i voldsom stigning og, at der køres flere kilometre på motorcyklerne end i de foregående år, fortæller John Tange Formand for Motorcykel Forhandler Foreningen.
Vi har i foreningen “fingeren på pulsen” og kan se,at de motorcykler vi får ind til service har kørt betydelig mere nu end i perioden op til 2013 og fortsætter John Tange: Det er på samme måde, at vi meget hurtigere end de officielle uheldsstatistikker, har en pejling af hvorledes det står til med uheldssituationen, ganske enkelt fordi vi jo modtager skaderne på vores værksteder og deraf kan se om udviklingen stiger eller falder.
MFF er fokuseret på indsatsen for, at kurven for uheld skal fortsætte sin nedtur, udtaler John Tange og fortsætter:
Netop derfor har vi iværksat Sikkerpå2hjul kampagnen http://mff-dk.dk/kampagner/sikkerpaa2hjul/ i samarbejde med DKU og KTADK med det formål at efteruddanne motorcyklisterne således, at de bliver mere fortrolige med hvordan netop deres egen motorcykel skal håndteres,hvis en kritisk situation skulle opstå.